Salg & lev. bet.

Salgs & Leveringsbetingelser for handelsvarer (250kb)
Salgs & Leveringsbetingelser for varmebehandling (247kb)


 Salgs- & Lev. Handelsvarer

Nedenstående almindelige salgs- og leveringsbetingelser er gældende, såfremt parterne ikke har
truffet anden skriftlig aftale.

Produkt information

Alle oplysninger og tekniske data, som findes i produktinformationsmateriale, brochure og
prislister, er kun bindende i det omfang, aftalen henviser til dem.

Tilbud og priser

Alle priser i Tilbud og Prislister er netto ekskl. moms, og Tilbud er gældende i 4 uger fra
tilbudsdato.
Minimum fakturering er kr. 500,-.

Betaling

Betaling er 30 dage netto, med mindre andet er aftalt. Ved for sen betaling er MEGA•THERM
berettiget til at opkræve morarente fra forfaldsdagen. Eventuelt modkrav giver ikke køber ret til at
tilbageholde sin betaling, hvis ikke MEGA•THERM har accepteret dette skriftligt.

Levering

Levering gælder ab MEGA•THERM (eller ab fabrik). Varerne sendes ufranko og på købers risiko.

Fejl og mangler

Ansvar for fejl og mangler dækker en periode på 12 måneder fra faktureringsdato. Konstateres der
fejl eller mangler på den tilsendte vare, returneres denne franko inden udløbet af forannævnte
periode.
Varen ombyttes eller repareres efter sælgers skøn. Fejl på en vare der skyldes ukorrekt anvendelse,
fejlmontering eller misligholdelse er ikke omfattet heraf.
MEGA•THERM hæfter ikke for demontering, drifts- og avancetabeller andet indirekte tab i forbindelse med fejl og mangler.

Reklamation

Reklamation vedrørende fejl eller mangler skal, for at være gældende, omgående eller senest 8 dage
fra leveringsdato meddeles skriftligt til MEGA•THERM.

Returnering

Returnering af en vare kan kun ske ifølge forudgående aftale med MEGA•THERM.

Ved returnering af en standardvare, der er ubeskadiget og ubrugt samt er i ubrudt original emballage, krediteres med et fradrag på 10 % af fakturaprisen.

Varen tilsendes franko og med oplysning om faktura nummer og dato.

Generelt

Hvor ovennævnte salgs- & leveringsbetingelser ikke er fuldt dækkende, gælder

”ALMINDELIGE LEVERINGSBETINGELSER NLS 95”


Salgs- & Lev. Varmebehandling

Salgs- & Leveringsbetingelser.

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser.

For alle typer af varmebehandling og de i forbindelse hermed forbundne processer af indleverede emner til MEGA•THERM ApS, gælder, med mindre anden aftale foreligger, følgende.

Ansvar og erstatning.

MEGA•THERM ApS er ikke erstatningspligtig for skader forvoldt på indleverede emner til varmebehandling efter følgende nærmere bestemmelser:

Punkt 1:

MEGA•THERM ApS er ikke pligtig til at undersøge, hvorvidt indleverede emner til varmebehandling ikke skades af varmebehandling eller de i forbindelse hermed forbundne processer. MEGA•THERM ApS er ligeledes uden ansvar for eventuelle råd og vejledning givet i forbindelse hermed.

Punkt 2:

MEGA•THERM ApS er ikke ansvarlig for skader som følge af materialefejl, samt forkert eller manglende forbehandling og/eller materialespecifikation fra kundens side.

Punkt 3:

Når kunden er informeret om færdigbehandling af emner, sker opbevaring for dennes regning og risiko.

Punkt 4:

Erstatningspligt kan alene opstå ved fejl eller forsømmelser begået af MEGA•THERM ApS. Varmebehandling vil – uanset hvor omhyggeligt den foregår – normalt medføre struktur- og dimensionsændringer på de behandlede emner. For sådanne skader påtager vi os derfor ingen erstatningspligt, med mindre disse ændringer overstiger de i branchen almindelige accepterede tolerancer.

Punkt 5:

Det er en forudsætning for at kunne gøre et erstatningskrav gældende, at nedennævnte reklamationsfrister er overholdt, samt at kunden ikke har forlangt de behandlede emner udleveret, inden disse har været gennemgået af MEGA•THERM ApS.

Punkt 6:

I tilfælde af erstatningspligt omfatter erstatningen kun de varmebehandlede emner og heraf erstattes med det der svarer til 5 x varmebehandlingens fakturerede pris. MEGA•THERM ApS yder ingen erstatning for arbejdsløn eller andre omkostninger anvendt i forbindelse med fremstilling af emnerne – ligesom driftstab, indirekte tab og lignende heller ikke erstattes. Endvidere er skader på produkter – produceret af kunden eller andre – hvori emnerne indgår, ikke omfattet af erstatningspligten.

Punkt 7:

I forbindelse med produktansvar overfor tredjemand påtager MEGA•THERM ApS sig ikke nogen erstatningspligt for skadesbeløb pr. skadebegivenhed udover den til enhver tid i virksomheden gældende produktansvarsforsikring. I forbindelse hermed er kunden pligtig til at holde MEGA•THERM ApS skadesløs i samme omfang, som nærværende bestemmelser begrænser MEGA•THERM ApS’s ansvar.

Levering og reklamationer.

Al transport til og fra MEGA•THERM ApS sker for kundens regning og risiko.

MEGA•THERM ApS er uden ansvar for sådanne forsinkelser eller leveringshindringer som er forårsaget af krig, blokade, strejke, lockout, transportuheld, ildsvåde, oversvømmelse, ekstraordinære vind- og vejrforhold, im- eller eksportrestriktioner, forsyningsvanskeligheder eller andre hændelser, der vanskeliggør eller forsinker leverancen, herunder leveringsvanskeligheder fra vore leverandører, samt forsinkelser eller leveringshindringer, der skyldes enhver anden årsag uden for vor kontrol, og dette berettiger ikke kunden til annullering af en afgivet ordre.

Eventuelle omkostninger ved reklamationer skal fremsættes senest 10 dage fra emnernes modtagelse, i modsat fald bortfalder kundens mulighed for at gøre indsigelser eller krav gældende overfor MEGA•THERM ApS.

Eventuelle omkostninger til materialekontrol i forbindelse med reklamation og/eller erstatningskrav, dækkes kun af MEGA•THERM ApS, såfremt mistanke om materialefejl er ubegrundet, og kun efter forudgående aftale.

Tilbud, priser og betaling.

Alle priser oplyst i tilbud eller på anden vis er eksklusiv moms og gældende i 6 mdr. fra datoen for tilbuddets afgivelse. Eventuelle afvigelser herfra kan kun ske ved skriftlig aftale. Såfremt emners størrelse ikke er angivet i tilbud, tages forbehold for gennemførelse af varmebehandlingen under hensyntagen til vore givne kapacitetsbegrænsninger.

Betalingsbetingelserne er 30 dage netto, med mindre anden betalingsmåde er anført i tilbud eller forud aftalt. I tilfælde af overskridelse af betalingsbetingelserne, debiteres der rente med den af MEGA•THERM ApS til enhver tid fastsatte rentesats, der sammen med forfaldsdatoen vil fremgå af fakturaen.

Ret til ændringer i de ovenfor beskrevne almindelige salgs- og leveringsbetingelser forbeholdes. Ved tvivlspørgsmål er det den danske variation af salgs- og leveringsbetingelserne der gælder.